Kære “den bedste udgave af dig selv”

Indtil nu har jeg arbejdet fuldtids professionelt med internettet i 6 år og inden da taget en lang videregående uddannelse i IT. Jeg har sideløbende med min professionelle karriere altid været meget interesseret i personlig udvikling, derfor tog jeg en coaching uddannelse i foråret 2011 hos Mindjuice og det hjalp mig rigtig meget. Det viste sig også, at jeg var god til at coache og hjælpe andre. Det har jeg egentlig altid vidst og har derfor besluttet at tilbyde dig min hjælp.

Coaching er mange ting og min tilgang er, at hele vores system, krop, tanker og følelser hænger sammen. Derfor er jeg bl.a. også ved at uddanne mig til yogalærer, for at få en kropslig tilgang til personlig udvikling indarbejdet i mit eget system.

Når jeg coacher hjælper jeg dig med udgangspunkt i, hvor du er i dit liv lige nu. Det kan være du har mest behov for, at vi taler om konkrete mål og hvordan du opnår dem eller det kan være du har mere behov for at tale om dit overordnet livsformål, værdier og vision. Måske har du aldrig prøvet coaching før og ved ikke præcist, hvad du vil have ud af det, men du længes måske efter mere dybde og nærvær i dit liv. Indgangen til coachingen kan være meget forskellig.

Praktisk er en coachingsession hos mig 60 minutter og det foregår helt uformelt i København eller pr. telefon. Det meste af tiden vil du tale og jeg vil stille dig spørgsmål. Det kan i sig selv virke lidt underligt, for jeg stiller nogen gang lidt dybe spørgsmål, som hjælper dig til at tænke over de væsentlige faktorer i dit liv. Alle dine svar er naturligvis helt fortrolige mellem os og du fortæller altid kun præcist det, du har behov for til mig. Ingen af dine svar vurderer jeg, men lytter altid nysgerrigt og undersøgende til det du siger. Samtalen er derfor muligvis anderledes end, hvad du er vant til fra de samtaler, du har med venner og familie.

Du booker ved at ringe 26142637 eller skrive til christian.buch.iversen@gmail.com